Corona-krisen er over os og håndsprit og toiletpapir er de 2 absolut mest livsnødvendige varer hvis du spørger det danske folk, og kigger på supermarkedernes tomme hylder. Okay, toiletpapirssituationen er der vist kommet styr på igen – men håndsprit er stadig en mangelvare i det danske samfund. Faktisk er efterspørgslen så stor, at hospitalerne har oplevet tyverier de seneste dage. Det er ikke til at opstøve håndsprit nogle steder i øjeblikket.

Men heldigvis er der en løsning for det er både nemt og billigt at lave hjemmelavet håndsprit. Det kræver ganske få ingredienser, og så undgår man også alle mulige unødvendige ingredienser. Det absolut vigtigste er, at man bruger minimum 60% alkohol ellers kan man ikke være sikker på at den hjemmelavede håndsprit er effektivt.
Og vigtigt er det at huske, at INTET slår en god og grundig håndvask med vand og sæbe. Men er man på farten kan det være rart med en håndsprit i tasken f.eks. før og efter besøg i supermarkedet eller lignende.
Statens Serum Institut har været ude og advare imod at man laver hjemmelavet håndsprit, med begrundelsen, at man skal overlade den slags til professionelle – men WHO har lagt en opskrift ud på hjemmelavet håndsprit – så på den måde kan man jo overveje om man vil lytte til den ene eller den anden anbefaling.
Hjemmelavet håndsprit opskrift:
- 2 dele isopropylalkohol 99%
- 1 del glycerin / Aloe Vera
- 5-6 dråber essentiel olie
Hvis du følger ovenstående opskrift vil du opnå en håndsprit hvor 66% består af alkohol, og så holder du dig fint over de 60% – men du kan naturligvis også øge mængden af alkohol en smule.
Bland det hele sammen og fyld det på en lille flaske du kan have med i tasken, eller hav en flaske stående i bilen så du altid har en med på farten.
Af æteriske olier kan det anbefales at bruge tea tree olie, fyrrenåle olie, geraniumolie, bergamotolie eller eucalyptus da de alle har antibakterielle og rensende egenskaber. Man vil dog ikke kunne nøjes med essentielle olier, der skal alkohol i for at håndspritten bliver effektiv nok til at være et værn mod virus og bakterier.
